Webshop nr. 7, 8 og 9
(Recap in English below). 2017 har været et år fyldt med en masse spændende begivenheder. I marts måned startede jeg på mit nye job hos Thomas Sabo. Vi har et lille regionalt kontor her i Singapore, der er forbindelsesled mellem hovedkontoret i Tyskland og Asien. Her sidder jeg så. Min opgave er at se om vi kan få startet e-handel op i en række udvalgte lande her i Asien. Det kan være salg via eget website eller via markedspladser. Alt fra Australien til Thailand til Kina. Der er nok at se til – mere om det en anden gang.
Webshoppen hos Thomas Sabo er den 7. webshop, som jeg på en eller anden har måde er inde over. Det er alligevel ikke så lidt, når man tænker over det. Det stopper dog ikke her, for i marts måned i 2017 valgte jeg at investere i et fynsk firma, der hedder BORN Group. Det er ejet af Jacob Oppenheim, Mads Rosager, Christoffer Nielsen, Luciano Bellacci – og altså nu også Allan Vincentz.
BORN består af en række firmaer, der bla. driver, ja du havde nok gættet det – webshops. Dermed kommer webshop nr. 8 og 9 ind i billedet. De hedder Cooltights og Powerbanken.dk. Cooltights er en nyindkøbt biks, som vi er ved at prøve at få styr på, mens Powerbanken har været i gang i lidt længere tid.
Med BORN har jeg dermed igen et hobbyprojekt, udover mit faste arbejde. Som da jeg sad i Matas og også havde VSHOP.DK. Her har jeg så bare lige et lille team på 4 mand, der brænder hårdt for at gøre BORN til en succes, og som ikke er bange for knokle igennem. Det er superfedt, der er god team spirit, og vi rykker lidt hele tiden.
Her til jul har vi naturligvis haft travlt. Det er jo en super tid for en webshop. Rigtigt mange ting lykkedes for os henover Black Friday og hele vejen ind igennem December, og vi glæder os endnu mere til 2018, hvor vi gerne skal bygge oven på det hele.
Tilsidst, så tjek lige denne her udvikling i omsætning – det er da til at tage og føle på. Og vi stopper ikke her. Større! Vildere!
Recap in English:
As many of you would know I changed job earlier in 2017. I am now with Thomas Sabo, still working out of Singapore. My job at Thomas Sabo is to roll E-commerce across Asia, either via our own website or via marketplaces.
This year I also made a small investment in a Danish company called BORN Group. BORN is running a few different companies, including two online stores called Cooltights and Powerbanken.dk. We have a small team or hard working guys, located in Odense, Denmark that are working with all the companies. 2017 has been a very good year for the company and the growth rates year on year are quite amazing – see the above chart.