Sådan når man 40% af månedens budget – på 3 dage
Jeg indrømmer gerne, at overskriften er lidt spidset til – for det her er IKKE opskriften på, hvordan alle og enhver kan nå 40% af månedens budget på 3 dage – men derimod en case, der viser hvordan vi i Matas Webshop gjorde det – ved hjælp af en enkelt kampagne.
Kampagnen var denne: Køb for min. 300 kr og SPAR 20% på alt!
Ikke så lidt af et godt tilbud, specielt fordi det også gjaldt på varer, der i forvejen var på tilbud!
Kampagnen blev sendt ud til alle Club Matas medlemmer – over 1.000.ooo medlemmer – i løbet af onsdag, og der var frit valg imellem at handle i de 295 Matas butikker eller i Matas Webshop.
Reaktionen udeblev ikke, hverken i Matas butikkerne eller på Matas Webshop. Webshoppen blev i den grad væltet, og teknikken kom på overarbejde. Dog uden problemer :-). Facit efter disse 3 dages fest er, at vi på Matas Webshop har slået vores egen all time high – det skete på førstedagen af kampagnen, samt at vi på 3 dage har nået godt 40% af budgettet for hele august.
Alt i alt betyder det, at vi ikke er langt fra allerede nu at have nået hele månedens budget, og det er jo fantastisk at kunne sige det – næsten inden halvdelen af måneden er gået. Og nej, det er ikke fordi vi har givet os nogle små nemme budgetter, tværtimod, det er blot vi fordi vi rykker – via benhårdt arbejde. Hver eneste dag. Oven på sådanne 3 dages fest, har man en smule “tømmermænd” – men det har vi valgt at kurere ved at tage søndagen i brug til at få ekspederet alle ordrer. Herlige tider 🙂